FERIEHUS MED POOL I SYDFRANKRIG

Feriehuset i Vallabrix, Sydfrankrig.

Feriehuset med swimmingpool ligger i landsbyen Vallabrix i hjertet af Gard distriktet. Feriehuset daterer sig tilbage til ca. 1780 og er et typisk landsbystenhus i sydfransk stil. Sommerhuset, der er nyrenoveret med respekt for sit oprindelige særpræg, ligger i landsbyens østlige udkant med storslået udsigt over byens tage, lave bjerge, oliventræer mv.

        

Huset set fra vejen

 

Feriehus med swimmingpool

Feriehuset har lukket gårdhave med swimmingpool (4,5 m x 6,5 m). Fra gårdhaven er der indgang til to parterre kældre. I den ene er der vaskemaskine, tørretumbler samt værksted og opbevaring. I den anden kommer du via et lille forrum ind i husets vinkælder.

Fra gårdhaven fører en over 200 år gammel stentrappe op til 1. sal med to overdækkede terrasser med spise og afslapningsplads samt indgang beboelsen. Inde i huset kommer du først til et køkken med alt i hårde hvidevarer.

På samme etage er der indgang til badeværelse samt spise- og opholdsstue med pejs. Herfra fører en trappe op til fjernsynsstuen på 2. sal samt to soveværelser, hver med dobbeltseng. I fjernsynsstuen forefindes 2 prs. sovesofa.

 

 

Parkering foregår på vejen nedenfor huset.

Udgivet i Ikke-kategoriseret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *