Grotte des Demoiselles

Denne grotte er absolut et besøg værd, hvis vejret i området ikke er til strand- eller badetur – køretiden fra Uzes, er en god time.

Hulen Grotte des Demoiselles menes at være blevet dannet af sammenbruddet i overliggende kalksten , lavet skrøbelig af vand erosion. Der er usikkerhed om grottens dannelse. Der kan have været en underjordisk strøm, der nu er forsvundet, eller det kan have været en strøm, der nu er omkring 300 meter (980 år) lavere, selv om ingen sammen-hæng med sidstnævnte er blevet opdaget hidtil. I den øvre Herault dal, mellem Middelhavet , Garrigerne og den sydlige side af Cevennerne, danner bjerget Thaurac Massif rammen for “ Grotte des Demoiselles “. I 1929 besluttede “ Société des Sites et Monuments du Languedoc Mediterranes” at grave en tunnel for foden af den 80 m høje klippe for at give offentligheden adgang til dette naturunder. Man kommer således ind gennem den 160 m lange tunnel, der har en stigning på 36 %. Turen foregår med en kabelvogn.
I de lokale indbyggeres fantasi var hulerne befolket af overnaturlige væsener og mystiske ånder, og blev derfor kaldt “ la baume de las fadas, de las damiselas “ på sproget OC, hvilket betyder feernes eller frøkenernes hule. Gennem Cevennernes plagede historie har alskens hjemløse fundet et sikkert tilflugtssted her, bl.a. “ Camisarderne “ under den Franske Revolution og dens terrorregime. Omkring midten af det 18 århundrede fandt de første egentlige besøg sted, men først i 1883, efter at den berømte huleforsker Edouard Alfred Martel havde udforsket grotten, forefindes en videnskabelig beskrivelse af den. Han var den første til at op måle grottens store dimensioner. Da elektriciteten kom, blev det muligt at fremhæve hver eneste detalje og reflektere krystallernes facetter.
Efter opstigningen med kapelvognen, starter vandreturen gennem små gange, broer, og stier hvor man bl.a. kommer forbi en variation af farver, figurer, forsteninger som har navne som “ Le Manteau Royal “ (Den kongelige Kåbe), “ La Salle de la Main “ (Håndens sal), “ La Grande Vasque “ (Det Store basin), “ Les Santos de Provence “ (De Provencalske figurer) samt et utal af forskellige draperinger. Efter en kort tur kommer man kommer forbi de første forskeres indgang, herefter kommer man til “ La Cathédrale des Abïmes “ (Kløfternes Katedral). La Cathédrale des Abïmes har en størrelse på: 52 m. høj, 80 m. bred og 120 m. lang, og har en udsmykning på usædvanlig rigdom. Bagest i salen er et enormt “Buffet d`Orgues” (Pibeorgel), et “ Calvaire Breton “ (Bretannisk Kors), “ La Grande Colonne “ (Den store Søjle), groteske figurer med en alterhimmel. Kirkeskibet er adskilt fra grotternes væg af en kæmpemæssig mur, der kaldes “ Le Mur aux Mille Colonnes “ (De Tusinde søjlers mur).
Mange legender og historier har været forbundet med hulen, hvis eksistens har været almindeligt kendt i Languedoc-regionen i umindelige tider. Den bedst kendte legende fortæller om en hyrde på udkig efter et tabt lam. Han hørte lammet, men kunne ikke se det, og så fortsatte han dybere og dybere ind i hulen, indtil han nåede “ La Cathédrale des Abïmes “ (Kløfternes Katedral). Med kun en fakkel af lys, gled han og faldt til bunden af Kløfternes Katedral. Total chokeret, bemærkede han lige før han besvimede en gruppe af unge damer danse og synge omkring ham. Da han vågnede, var han tilbage på overfladen med sit lam. Navnet på hulen, “ La Cathédrale des Abïmes “ (Kløfternes Katedral) afspejler denne legende, der tidligere havde været kendt som “ Grotte des Fées “(Feernes Grotte). Dette navn er en henvisning til de occitanske legender, hvor feer også hedder “Demoiselles”. På forskellige tidspunkter i historien har hulen har også fungeret som skjulested og tilflugt.
Derefter kommer “ La Cathédrale des Abïmes “ hovedskulptur “ La Vierge avec son Enfant “ (Jomfruen med sit barn) som fremstår i kalkens renhed. Denne skulptur er fremskabt af millioner af dråber vand, gennem årtusinder.
Inden turens afslutning kommer man til “ La Salle de la Musique “ (Musiksalen). Herefter kommer man til udgangen hvor man tager kabelbanen tilbage til udgangen.
Hvis man kommer igennem St. Hippolyte du Fort på vej til grotten, så se på kortet og vær forsigtig med bruge at GPS,en, da den kan lokke en ud på nogle meget små veje.
Udgivet i Ikke-kategoriseret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *