Feriehuset i Vallabrix, Sydfrankrig.
Feriehuset med swimmingpool ligger i landsbyen Vallabrix i hjertet af Gard distriktet. Feriehuset daterer sig tilbage til ca. 1780 og er et typisk landsbystenhus i sydfransk stil. Feriehuset, der er ny renoveret med respekt for sit oprindelige særpræg, ligger i landsbyens østlige udkant med storslået udsigt over byens tage, lave bjerge mv .

Huset set fra vejen
Huset har lukket gårdhave med swimmingpool (4,5 m x 6,5 m). Fra gårdhaven er der indgang til to parterre kældre. I den ene er der vaskemaskine, tørretumbler, strygejern/-bord samt værksted og opbevaring. I den anden kælder kommer du via et lille forrum ind i husets vinkælder, hvor også hynder til solvogne mv opbevares.
Swimmingpool i lukket gårdhave
Fra gårdhaven fører en over 200 år gammel stentrappe op til 1. sal med to overdækkede terrasser med spise og afslapningsplads samt indgang beboelsen. Inde i huset kommer du først til et køkken med alt i hårde hvidevarer.
Overdækket spiseterrasse
På samme etage er der indgang til badeværelse samt spise- og opholdsstue med pejs. Herfra fører en trappe op til fjernsynsstuen på 2. sal samt to soveværelser, hver med dobbeltseng. I fjernsynsstuen forefindes en 2 prs. sovesofa. Der er indlagt fiber med wifi opkobling (500/500), og fjernsynet i stuen er med google Cromecast, så hvis du har TV app på din mobil, kan du se dansk tv.

Privat vinkælder
Parkering foregår på vejen nedenfor huset.