Uzes

Uzés og omegn

Syv km fra Vallabrix ligger Uzés, Gard distriktets gamle hovedstad. Uzés var det første hertugdømme i Frankrig og præges naturligt af hertugslottet fra det 12. århundrede samt gamle palæer og kirker.

Uzés er en spændende og meget hyggelig by med mange små og store torve, hvor byens indbyggere samles på torvedagen om lørdagen, for at købe alt mellem himmel og jord. Især de mange friske grøntsager og krydderier er iøjnefaldende, men også ostemanden og fiskehandleren er et besøg værd.


Særligt den store plads i byens midte, Place aux Herbes, er en oplevelse værd. Den maleriske plads danner med sine arkader og springvand rammen om mange aktiviteter. Hver årstid sætter sit særlige præg på markedet i Uzés, og sommeren igennem afvikles musikfestivaler, ligesom byen genlyder af musik og liv fra de mange små torve og pladser. I januar måned finder det berømte trøffelmarked sted.

Besøg også Haribos slikmuseum, der ligger i Uzés på vejen ud til Carrefour fra Uzes.

Yderligere information kan fås på turistkontoret (Office de Tourisme) på Place Albert.

Se videoen på nederst på forsiden.